Vigtigt om full cover kølehoveder

Det er lidt af en jungle at finde ud af om et grafikkort kan bruges med et full cover vandkølingshoved eller ej. Har du f.eks. et Nvidia GTX680 grafikkort er det IKKE en garanti for at full cover kølehoveder til GTX680 kort passer til dit grafikkort.

Som udgangspunkt laves de fleste full cover kølehoveder kun til grafikkortets reference design. Det er derfor vigtigt at fastslå om dit grafikkort følger reference design for serien.

Hvad betyder "reference design"?
Reference designet er det design som Nvidia/AMD anbefaler at de enkelte producenter af grafikkort følger. Med andre ord vil det sige at når Nvidia og AMD udvikler en ny grafikkortchip, laver de samtidig et PCB (printkort), som grafikkortchippen kan sidde på - altså selve grafikkortet. Dette PCB-design bliver referencen for det grafikkort, som producenterne af kølehovederne laver deres køleblokke ud fra.

Hvorfor bruger alle grafikkort ikke reference design?
Mange af grafikkortproducenterne (f.eks. Asus, EVGA, Gainward, MSI osv) køber det færdig produceret referencedesignet grafikkort fra Nvidia eller AMD, sætter deres egen klistermærker på køleren, og lægger det i deres egen kasse med forskelligt tilbehør.

I nogle tilfælde er grafikkortproducenterne i den første periode af et grafikkorts levetid tvunget til at bruge referencedesignet fra AMD eller Nvidia, men senere får de lov til at lave deres eget. Der er flere grunde til, at grafikkortproducenterne vil lave deres eget. De primære er selvfølgelig, at de kan gøre det billigere og/eller bedre, så de f.eks kan sælge budget- og overclockedeversioner af kortet.

Der er sådan set ikke noget problem i, at grafikkortproducenterne laver deres egne PCB-designs, men hele problemstillingen opstår i, at de ikke oplyser hvilke kort der følger referencedesignet og hvilke der ikke gør. Det gør det meget vanskeligt at sige med sikkerhed om fullcover kølehoveder passer på grafikkortet.

Sådan ser du om dit grafikkort følger referencedesignet
Igennem vores supportarbejde har vi erfaret nogle fællestræk, som indikerer om et grafikkort er referencedesignet eller ej:

1. Grafikkortet skal bruge standardkøleren for serien (Nvidia/AMDs-standardkøler).
2. Grafikkortet må ikke være en budget eller overclocket udgave.
3. Topmodellerne af en serie er normalt referencedesignet – specielt hos Nvidia.
4. Grafikkortet skal ikke have andre features end standardkortet (f.eks. flere DVI-porte).
5. Den første serie af grafikkort der kommer på markedet er normalt også referencedesignet.
6. AMD grafikkort er oftere ikke-referencedesignet.

Hvis dit grafikkort overholder ovenstående er det dog stadig ikke en 100% garanti for at grafikkortet følger referencedesignet for serien. Vi anbefaler derfor altid at man slår sit grafikkort op i EKs Cooling Configurator. Her vil der stå angivet om grafikortet følger referencedesign eller ej. Databasen indeholder de fleste populære grafikkort på markedet.

Er du stadig i tivvl om kompatibilitet efter at have læst denne guide, så sidder vi naturligvis klar til at hjælpe dig - kontakt os her.